Graviditet er ofte håbets og drømmenes afsæt til forestillinger om, hvad det kommende forældreskab vil bibringe. Nogen vil sige ”frugten af kærlighed”, andre vil fremhæve ”behovet for at give sine gener videre”. En ting er sikkert, nemlig at ønskede graviditeter er omdrejningspunktet for et stort spekter af tusinde forskellige følelser. Noget vigtigter i gang.
I dette blogindlæg dykker vi ned i de reaktioner, der kan komme, når en ønsket graviditet ender med en ufrivillig abort, og vi ser nærmere på, hvordan tallene, for tidlig abort, fordeler sig. Måske har du oplevet en ufrivillig abort på din egen krop – måske kender du en, der ved hvordan det er, når graviditeten går til grunde. Vi sætter spot på et emne de fleste har erfaring med, men som der ikke altid tales så meget om.
Hvordan ser tallene ud?
Desværre oplever ca. 20.000 kvinder at abortere ufrivilligt i Danmark om året. Drømme, håb, forestillinger og forventninger forandres brat. Der opstår et vacuum af ventetid inden muligheden for en ny graviditet byder sig igen, og nogle par oplever, at tabet bliver til ar på sjælen.
Når vi overordnet ser på begrebet abort kan det inddeles i 3 forskellige typer:
| 1) Ufrivillig spontan abort– hvor graviditeten går i stå og kroppen uden hjælp udefra udskiller foster og graviditetsmateriale 2) Missed abortion – hvor graviditeten er gået til grunde, men kroppen ingen eller svage tegn til abort har vist 3) Provokeret abort – hvor graviditet afbrydes medicinsk eller kirurgisk |
De tidlige scanninger – sandhedens time
Hos os her på klinikken oplever vi mange spændte og nervøse par komme til en tidlig scanning. I langt de fleste tilfælde bliver besøget en bekræftelse af, at graviditeten udvikler sig som den skal, men indimellem bliver scanningerne også et punktum for glæden. Vi kan normalvis se hjerteaktion fra uge 5+3 og fosteret måler på det tidspunkt ca. 3-4 m. Hvis du vil læse mere om tidlige scanninger kan du følge linket her.
Viften af svære følelser
Reaktionerne på ufrivillig abort er forskellige, men der findes også mange fællesnævnere. Den umiddelbare sorg kommer dog ikke altid først. Vejen til at mærke tabet og sorgen er nemlig forskellig. Måske er der rationelle tanker, som i selvforsvar hævder, at barnet endnu ikke var et ”rigtigt barn” eller ”det der var nok noget galt med det”. Måske opstår der skyldfølelse, fordi graviditeten er gået i stå. En skyldfølelse, der kan være forbundet med selvbebrejdelse og søgen efter årsag og sammenhæng. Har jeg spist noget forkert? Trænet for hårdt? Trænet for lidt – mulighederne står i kø i jagten på HVORFOR?
Særligt når kroppen ikke har vist tegn til, at graviditeten er gået i stå (missed abortion), kan det føles som om kroppen har snydt én. Nogle kvinder har stadig graviditetssymptomer i form af kvalme eller brystspænding og føler sig dermed endnu mere forrådt af kroppen, når det ved scanning viser sig, at graviditeten er gået i stå. Chokket kan være stort og svært at forholde sig til, hvis kroppen siger én ting og scanningen en anden.
Tale er guld
At tale med andre om det, der gør ondt, kan måske fordele tyngden af ulykkelighed en lille smule. Det er en naturlig og selvfølgelig konsekvens at blive ulykkelig, når drømme går i stykker. Det er ikke kun den aktuelle graviditet, der er gået i stå, men også alle de mange tanker om det kommende barn, og alt det som barnet ville bringe med sig, når det kom til verden. Ganske ofte har gravide ikke fortalt omgivelserne, at de rent faktisk er gravide, netop af frygt for, noget skal gå galt. Ensomheden i tabet bliver dermed dobbelt, når baglandet ikke er beredt og klar til at støtte og trøste. Vi råder generelt alle, der besøger klinikken, til at dele nyheden om en graviditet med de nærmeste, da det også er dem, der griber én, hvis verden vælter.
Ting tager tid
Forventningerne om at komme hurtigt videre, kan føles som en smart strategi i tiden efter tabet. Men der kan af gode grunde ikke sættes tid på, hvor lang tid det tager at bearbejde sorgen, når en graviditet ender i en tidlig abort. Nogle par føler ikke, de er berettiget til at sørge over noget, der var så småt, eller så tidligt. Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er selve det lille foster, der er omdrejningspunktet for sorgen, men i høj grad også alle de drømme og forventninger til fremtiden, som har forbindelse til det.
Måske opstår der tanker om, hurtigt at blive gravid igen, måske er det også andres reaktion på tabet: ”I må skynde jer at prøve igen”. De fleste glemmer, at den første drøm ikke automatisk bliver ligegyldig, fordi en ny tager form. Eventuelle nye graviditeter er ofte forbundet med nervøsitet for at miste igen, og for nogen udvikler nervøsiteten sig til regulær angst. Hvis det kan ske en gang, kan det jo ske igen.
Der er ikke nogen let genvej til at tackle reaktionen på et tab. Tvært imod er det vores oplevelse, at accept og selvkærlig omsorg kan bidrage til gå igennem de svære følelser. Med støtte fra nære relationer og plads til refleksion, skuffelse og tunge skuldre vil smerten over tid nok føles gradvis mindre dominerende. Et lille liv er en mirakuløs proces, og det er derfor slet ikke svært at forstå, at hjertet slår knuder, når miraklet ikke får lov til at folde sig fuldt ud.
