Vi tilbyder både 2D, 3D og 4D scanning i Signes Scanningsklinik. Læs her om forskellene inden de bestiller en scanningstid. Når du er klar til at bestille tid, besøger du vores online bookingsystem.
2D scanning
Er den mest almindelige scanningstype og den metode der bliver brugt på sygehuset. Det er et tværsnit af barnet som gør det muligt at vurdere barnets indre organer og udvikling samt køn og generelle trivsel inde i maven. Det kræver stor erfaring og specialisering at se hvad 2D-scanningsbilledet viser. Det kan være svært at se hvad billedet forestiller. Det kan alle jer der allerede har prøvet at blive scannet, sikkert nikke genkendende til. Ofte er det dog muligt at få et flot profilbillede og måske kan I genkende arme og ben, fingre og tæer. 2D-scanningen kan laves allerede fra uge 5.
3D scanning
Ved en 3D-scanning kommer der dybde i billedet. Det betyder at billedet næsten ligner et almindeligt fotografi. For vordende forældre der ser med på skærmen, er det derfor lettere at se hvad billedet forestiller, og mange får et sug i maven når de ser barnets ansigt for første gang, fordi ansigtstrækkene træder tydeligt frem – nogle synes ovenikøbet at de kan ane fars næse eller mors hage. Det er netop det dejlige ved 3D-scanningen – at man kan få et kig ind til barnet der er meget tæt på at være et perfekt billede af det barn der vil blive født.
3D-scanningen kan bedst laves i 3. trimester, og allerbedst fra uge 25-32. Det skyldes at der som regel er mest fostervand på dette tidspunkt, og det giver de bedste billeder.
4D scanning
Den fjerde dimension er bevægelse. Det vil sige, at man ser når barnet bevæger sig.
Metoden kan i princippet bruges ved alle scanninger, men de mest vellignende billeder af barnet får man først fra uge 25 og frem. Der skal nemlig helst være lidt runde kinder på barnet for at det ser mest livagtigt ud. Man kan være heldig for eksempel at se barnet åbne munden, bevæge fingrene og lave grimasser med ansigtet.
Læs mere om ultralydsscanning eller læs mit blogindlæg om 2D, 3D og 4D scanning.