BABYMASSAGE
– BLIV TRÆNET I STIMULERENDE MASSAGE AF VORES ERFARNE JORDEMØDRE
Book tid til babymassage hos vores erfarne jordemødre og få en nærværende oplevelse med gode tips til, hvordan du selv kan massere din baby.
Blid massage er en kærkommen måde at skabe nærhed og kontakt på med det lille barn og samtidig give barnet sundhed og velvære.
Man siger at berøring er hjertets sprog. For de små er berøring og bevægelse af afgørende betydning for udviklingen, både fysisk og psykisk. De små oplever nemlig verden gennem kroppen. Massagen er positiv berøring, og derfor støtter du dit barns udvikling, trivsel og udvikling når du giver barnet massage. Det lille barn der får massage, oplever at føle sig elsket, mødt og set. Det giver tryghed.
Positive virkninger af babymassage
- Fremmer barnets trivsel og velvære
- Barnets kropsbevidsthed øges
- Spændinger i kroppen løsnes
- Giver bedre søvn
- Stimulerer vejrtrækning, blodcirkulation, immunforsvar og fordøjelse
- Lindrer mavesmerter
- Udskiller hormonet oxytocin, som er kroppens føl-dig-godt-tilpas hormon
- Understøtter både den motoriske og neurologiske udvikling
- Styrke den livgivende kontakt mellem barnet og dets mor, far, eller en anden omsorgsperson
Massagen foregår altid på barnets præmisser. Babymassagen er kendetegnet ved rolige, rytmiske og glidende bevægelser.
Der masseres med økologiske olie.
Barnet skal gerne være mæt og ikke for træt.
Massagen kan gives fra barnet begynder selv at kunne holde dets hoved, omtrent ved 2-3 måneders alderen. Jo ældre barnet er, jo længere tid kan vi give massage. I begyndelsen skal man ikke forvente, at barnet kan holde til mere end 2-5 minutter ad gangen. Barnet skal have lov til at vænne sig til at modtage massage. Med tiden vil barnet kunne rumme massage i længere tid, og ende op med at modtage en helkropsmassage i 20-25 minutter.
Vi tilbyder babymassage i mødregrupper og som individuelle konsultationer.
Privat undervisning i babymassage varer ca. 1 time og koster 750 kr.
Undervisning i mødregrupper koster 1200 kr. og varer 90-120 min. Vi kommer gerne hjem til jer, men i er også meget velkomne her på klinikken. Prisen hvis vi skal komme hjem til jer er 1800 kr.
Book tid til privat babymassage i vores bookingsystem. Ring til os på 25743311 og aftal nærmere hvis i er en mødregruppe.